«Da jeg var barn i landet»

da jeg var barn i landet gloede solen altid ned på os mellem skyerne da jeg var barn fandt jeg en halvtredser på hjørnet af tinghavevej mens det blæste midt i november da jeg var barn var der glohuller mellem gulvbrædderne på halmloftet ned til svinestalden og til tider parrede dyrene sig da jeg var barn og det er ikke så længe siden når jeg tænker efter at der var posthus i villaen bagest i haven på skovballevej da jeg var barn og der var urskov på grunden ved siden af majorens haveanlæg med broen hvor jeg som barn prøvede at rive de møre brædder op til den tørre plæne i sænkningen under og gemte os da jeg var barn som nævnt gemte os i nogen for os fandens store bambusklynger overfor niels post der tit brændte haveaffald af på skråningen ned til stenhaves mark og sådan noget blev stenhave voldsomt forbitret af da jeg var barn og formentlig stadig for da jeg var barn så han altid ældre ud fordi han altid hvæsede autoritære ordrer så han har nok ikke været over treogfyrre da jeg var barn var han altid den mest farlige at få skæld ud af specielt med den john dere traktor nej der var sku ikke meget hyggelig marshallgrå landmand over stenhave da jeg var barn men da jeg var barn havde jeg to brødre med meget mere almindelige fornavne end mit og selvom de hed stenhave og var stenhaves sønner fik de tit det glatte lag af den gamle men da jeg var barn og havde lært at tale brækkede de altid nakken på for eksempel tament som vi blandede da jeg var barn og brugte den slaskede masse som specialwunderbra i vores huler mod uønskede huller der blev skyllet åbne af regnen i små udviskede korn af jord grus og ler for da jeg var barn samlede vi regnvand til møbelvoks for regn var noget ganske andet da jeg var barn og jordbærrene grinede skadefro til både solsorte og fugle og det er sku sandt når jeg siger at de blev helt bæløjede fuglene af at glo på kajs gamle fiskenet og de jordbær fik jeg for meget af da jeg var barn og selskab med folk der drak og drak og drak og drak også selvom de ikke var tørstige og de uudslukkeligt tørstige tørre fortalte virkelige pudsige anekdoter om pudsige mennesker der var døde eller på plejehjem da jeg var barn og jeg kan desværre ikke huske nogen mere andet end dengang jeg faldt i grøften overfor nummer elleve en mørk aften om efteråret da jeg var barn som vel fem seks årig og blev skidevåd og gik ind til hans morti i stuen med de gode historier og sad indeni en tømrerjakke og gloede gamle jægerblade mens min tisser var mindre end normalt for en dreng på den alder og min mor gik udenfor og råbte som en sindssyg i kamp med efterårsvinden i skoven hvilket hun tit gjorde da jeg var barn og det er formentlig en af grundene til at jeg aldrig har fået et tåleligt forhold til min mor for hun er vokset op med pædagogiske doktriner der var ude i kulden da jeg var barn men okay hun var jo også et barn af sin tid og da jeg var barn havde jeg svært ved at følge hende i hendes anstrengte forhold til sin mor for da jeg var barn fik jeg altid de bedste blødkogte morgenæg hos mormor på nordfyn og der var en egen anstand i at bo i husmandssted med egen mark og det gjorde mormor langt op i firserne da jeg var barn og det eneste efterladte efter morfar var hans adskilte knallertdele i værkstedet den gule plasticmadkasse med adskilte ubrugelige mekanodele som jeg dog havde megen glæde af da jeg var barn og alle hans samlede puslespil hvoraf ingen var på under fem hundrede stykker og som var et ufatteligt beløb da jeg var barn for tal har godt nok aldrig været mig og det er sku ikke så velset på landet hvor naturen ligesom er tættere på og høstudbyttet er en vigtig post på landboregnskaberne men jeg gjorde det heller ikke just for lærerne der var halvgamle da jeg var barn og allerede havde leget løgneren på øen i mange år og stadig kendte folk fra stjoul hvor jeg som barn var ude i bitter hede og hente fisk i en steghed volvo amazon og til vindeby med ølstuen der var en art fortidslevn fra færgernes tid hvor jeg langt de fleste søndage da jeg var barn tilbragte godt og vel en time og tyve minutter om formiddagen med svend åge der var så krum som den krog han havde navn efter og var det nærmeste jeg kom en ven da jeg var barn og solen gloede ned på os mellem skyerne da jeg var barn