Den kommunale omsorgs pris

En lun aften, hvor vinduerne står åbne, banker Maggie på hos en veninde, hun ikke har set længe. Veninden bor på Nørrebro, og hendes mor lader til at føle en kæmpe glæde «ved billedet af sig selv, langsomt rygende, ladende dette fremmede og vilde barn være hos sig». Men Maggie har set for meget til at være naiv, hun ved, at det er «et spørgsmål om dage, før glæden ved billedet vil vige tilbage for en usagt, men mærkbar ærgrelse over at være enlig mor og nu have endnu et barn at tænke på, mad til flere.» Og derudover er der «den rodede sofa, som Maggie vil glemme at ordne om morgenen».

Dagen efter går Maggie ned på kommunen, hun tilbydes et værelse på et bosted for unge hjemløse piger og får Lone som nabo. På Lones værelse er der en stemning af feminisme og modkultur, og Maggie føler stor velvære, når hun er hos hende, det er så sjældent, hun har hængt ud med piger. Men fordi Maggies mund snører sig sammen, når hun har ansigtet mellem Lones ben, kan de ikke så let ses mere. Maggies mishag overskygger alt, hun har ikke kunnet tolerere ulysten, og det har måske virket barnligt på Lone. Seksualitet er for Maggie ikke et politisk, ideologisk statement: Hun er hverken 70’er-cool eller antiborgerlig, men bare simple, ærlige Maggie.

For at få kærlighed fra kommunen skal man «tage grædekostume på, være taknemlig og forsage sig selv». Nedværdigelsen er den pris, man må betale for kommunens omsorg. Krydsene skal jo «sættes de rigtige steder på papiret», så Maggie må enten gøre som foreskrevet, tale sig selv ned eller leve af mænds penge. Det er de to muligheder, hun har, fordi det regulære arbejdsmarked ikke kan rumme en person som hende.

Maggie er den ene af de to hovedpersoner i Penge på lommen (2020), første bog i Asta Olivia Nordenhofs romanføljeton på i alt syv bøger, den anden er Kurt, hendes mand, og perifært fornemmes ungdomsoprøret, kvindefrigørelsen og velfærdssamfundet. Vi hører om Nico fra Velvet Underground, om socialrådgivere, pigesex og en teltlejr i Jylland, og får ren besked om konsekvenserne af 80’ernes nyliberalisme, selskaber med overlappende ejerkredse, der køber og sælger af hinanden, skattefordele og forsikringssvindel, eksemplificeret ved mordbranden på Scandinavian Star den 7. april 1990.

Mor og datter, underklasse og elite

Maggies opvækst er alt andet end kernefamiliær. Som barn blev hun smidt ud hjemmefra efter at have drukket kirsebærvin med en fyr, hun var fjorten og rejste til en teltlejr i Jylland. I teltlejren blev hun for første gang udsat for voldtægt. Onklen til en ung fyr, hun kom i tale med, greb, i et telt, hendes håndled med den ene hånd, trak hendes trusser til side med den anden og førte to fingre op i hende: «Hun lå stille og mærkede, at hendes krop forrådte hende, hun blev våd, hans pik gled ubesværet op».